Møder og konferencer hos Hotel Marina



Møder og konferencer med maritim stemning tæt på kysten...

På Hotel Marina i Grenaa tilbyder vi moderne og fleksible møde- og konferencefaciliteter, som kan imødekomme alt fra små, intime møder til store konferencer med op til 360 deltagere. Med en beliggenhed tæt på skov og strand får I ikke kun professionelle rammer, men også en atmosfære, der fremmer kreativitet og fordybelse.

Hotellet har kapacitet til at rumme alt fra små dagsmøder til store konferencer og seminarer. Vi har en bred vifte af mødelokaler og konferencefaciliteter, der kan tilpasses jeres behov. Vores 4 mødelokaler er perfekte til mindre grupper, mens vores store konferencesal er ideel til de større arrangementer. Udstyret inkluderer alt fra projektorer og lærreder til flipovers og trådløst internet, så I kan afholde jeres møder uden tekniske bekymringer.

 

Værelser
Hotellet har 69 værelser, fordelt på standardværelser, dobbeltværelser, familieværelser med køjeseng og 10 businessværelser med terrasse, nyrenoverede comfortværelser og 30 dejlige ferielejligheder på 45 m2, med plads til 4 voksne og 3 børn. Vi har også 4 handikapvenlige lejligheder i stueetagen, udstyret med badestol i bruseren og armbøjler ved toiletterne.

Restaurant "Aqua"
Hotellets restaurant ligger i stueetagen sammen med hotellets hyggelige barområde. Her serveres middagen til vores hotelgæster, samt er her åbent for á la carte-gæster. Morgenmaden til hotelgæster serveres på 1. sal med en storslået udsigt til Kattegat (selvfølgelig med elevator).

 

 Vi har åbent for á la carte til frokost og aften, med retter inspireret af det franske køkken og fokus på friske råvarer. Vores restaurant serverer lækkert og veltillavet mad, som du kan nyde i hyggelige omgivelser på vores hotel.

Restauranten er åben til frokost mandag - lørdag kl. 12.00 - 15.00 og søndag kl. 13.00 - 15.00. Samt åbent alle aftener fra kl. 18.00 – 21.00 (sidste bestilling kl. 20.30).
I perioden 1. september til 30. april: Lukket søndage

Øvrige faciliteter
På Hotel Marina har vi vores egen wellnessafdeling og indendørs poolområde. Vores pool er 15x5 meter og 1,5 meter dybt. Desuden er der fitnessrum, spabad, sauna og mulighed for dampbad og massage, som kan benyttes til fri afbenyttelse.

 

Vi har også et hyggeligt barområde, som indbyder til socialt samvær og et aktivitetsrum med brætspil, billard, bordfodbold og bordtennis, samt loungeområde.

Der er gratis wi-fi på hele hotellet og gratis parkering lige uden for døren, vi har også 3 el-ladestandere til højre for hovedindgangen, dog mod betaling. Mindre kæledyr er velkomne på hotellet, mod et mindre tillæg. Hotellet har handikapvenlige faciliteter, bestående af 2 handikapparkeringspladser ved hovedindgangen, et handikaptoilet ved poolområdet og elevator i hovedbygningen, så alle etager kan tilgås.



Møder og konferencelokaler i Grenaa på Hotel Marina

Forespørgsel på møde/konference

Udfyld nedenstående