Vandring på Grenaa Kunststi
Grenaa Kunststi inviterer hvert år besøgende på en stemningsfuld gåtur gennem Grenaa Plantage, hvor kunstværker af både etablerede og nye kunstnere er udstillet langs skovstierne.
Fra Hotel Marina er der kort afstand til kunststien, hvilket gør hotellet til det perfekte udgangspunkt for en dag fyldt med kunst, frisk luft og naturoplevelser. Tag turen i eget tempo, nyd de skiftende omgivelser, og lad dig inspirere af de mange forskellige kunstneriske udtryk undervejs.
Kunststien kan opleves i seks uger fra søndag d. 19. juli til søndag d. 30. august.
Ruten starter og slutter ved Hotel Marina, Kystvej 32, 8500 Grenaa.
Plantagen er åben alle døgnets timer, og der er gratis adgang.
Åbningsceremoni er søndag d. 19. juli kl. 13.00 foran Hotel Marina
Der vil være musik, taler og fællestur på kunststien. Arrangementet afsluttes med gratis grillpølser, vin og saft, så længe lager haves.
Grenaa Kunststi er en oplevelse for både kunstinteresserede, naturelskere og familier, der ønsker en anderledes udflugt under opholdet i Grenaa.
